Efteruddannelsesprojektet

Udviklingsgruppen

Moduludviklere

Kontakt

Fronter-login

Glemt password

Gymnasiereformen

Undervisningsministeriet

EMU [Gym-reform]

Projektbeskrivelse om reformrelaterede efteruddannelses­aktiviteter i Vejle Amt som følge af gymnasie- og HF-reformernes ikrafttræden 01.08.05.

1. Indledning

Som opfølgning på folketingets vedtagelse af reformerne af det almene gymnasium og HF har undervisningsministeriet tydeligt tilkendegivet, at en succesrig gennemførelse af hele reform­komplekset af de gymnasiale uddannelser forudsætter, at lærerne i de gymnasiale ungdoms­uddannelser har kompetencer, der modsvarer reformernes krav. Dette har ministeriet senest tilkendegivet i hæftet ”Forsøg, udvikling og efteruddannelse i de gymnasiale uddannelser 2004”, udsendt januar 2004.

I forlængelse af de forskellige udmeldinger fra undervisningsministeriet er en opdatering af lærernes kompetencer på følgende områder vigtig:

• det faglige og fagdidaktiske område som følge af nye læreplaner i gymnasiets og HF’s fagrække.
• det fællesfaglige område som følge af gymnasielovens krav om tværgående forløb (undervingsministeriets bilag K), jf. kommissorierne til almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, men jf også kravene om progression i elevkompetencer på tværs af fag.
• det pædagogiske område som følge af bl.a. nye krav til progression i arbejdsformer, evalueringsmetoder og eksamensformer
• det organisatoriske område som følge af kravene om bl.a. nye samarbejdsformer mellem lærere og elever, mellem lærere og faggrupper indbyrdes og mellem ledelse og lærere på den enkelte skole.

Der må ikke herske tvivl om, at gymnasielærerne i Vejle amt skal have mulighed for efteruddannelse inden for alle de fire nævnte hovedområder, således at lærerkollegierne på alle otte gymnasier har de nødvendige forudsætninger for at realisere intentionerne bag gymnasiereformen. Derfor har ministeriet over for folketinget også forpligtet sig til at kanalisere 75-80 mio. kr. ud til skolerne til reformrelateret efteruddannelse. Hertil kommer økonomiske midler fra Vejle amt.

Den faglige og fagdidaktiske efteruddannelse må forventes at have de faglige foreninger, universiteter og amtscentre som vigtige initiativtagere, planlæggere og operatører, fordi denne form for efteruddannelse i princippet må være landsdækkende og omfatte alle lærere inden for de enkelte fagområder. Denne type efteruddannelse fortsætter m.a.o. på stort set samme måde som hidtil.

Det samme er imidlertid ikke tilfældet med efteruddannelsesaktiviteten på de andre områder, der er nævnt ovenfor. Her må efteruddannelsen i kraft af sin natur have den enkelte skole, dens faggrupper og de på skolen eksisterende lærerkompetencer som ramme og udgangspunkt. Samtidig kan det i udviklingen af denne type efteruddannelse være hensigtsmæssigt at samarbejde med andre skoler for at sikre gensidig inspiration.

I forlængelse af overvejelserne om efteruddannelsens afsæt i den enkelte skole er det også vigtigt, at planlægningen af den sikrer stor fleksibilitet i forhold til den enkelte lærers og den enkelte skoles behov og ønsker, og at vægtningen af de fire nævnte hovedområder i efter­uddannelsen kan være forskellig fra lærer til lærer efter lokal aftale.

I konsekvens af de ovenstående betragtninger og ud fra et ønske om at fastholde det almene gymnasiums og HF’s kvalitet, bl. a. i forhold til HTX og HHX, har de otte gymnasier i Vejle Amt besluttet sig for at søge midler til udvikling af amts- og skolebaseret efteruddannelse på det fællesfaglige, det pædagogiske og det organisatoriske område ud fra et ønske om, at alle lærere i amtet vil kunne få et tilbud om efteruddannelse på disse områder i løbet af reformernes ind­køringsperiode i årene 2004-2008. Samtidig forudsættes det, at den rent faglige og fagdidaktiske efteruddannelse som hidtil primært varetages af landsdækkende kursusudbydere og sekundært af regionale kursusudbydere.

2. Efteruddannelsens indholdselementer.

Nedenstående bemærkninger er ikke et forsøg på at udarbejde en udtømmende oversigt over alle indholdselementer i efteruddannelsen, men er først og fremmest et forsøg på at lave et inspira­tions­katalog for at tydeliggøre, hvilke arbejdsopgaver, som udviklingsgruppen (jf. afsnit 3) ikke skal bruge kræfter på (den faglige og fagdidaktiske efteruddannelse), og hvilke opgaver den forventes at løse (den fællesfaglige, den pædagogiske og den organisatoriske efter­uddannelse).

1. Faglig og fagdidaktisk efteruddannelse

   Indholdet heraf kan ikke beskrives på nuværende tidspunkt, da de læreplansgrupper, som ministeriet har nedsat, først afslutter arbejdet til sommer, og da arbejdet med de dertil hørende undervisningsvejledninger først vil være færdigt efter sommerferien.

   Indtil videre tager vi i dette spørgsmål udgangspunkt i, at undervisningsministeriet, gymnasielærernes faglige foreninger, universiteter og amtscentre – som hidtil – vil planlægge og gennemføre den reformrelaterede efteruddannelse på både landsplan og regionalt.

2. Fællesfaglig efteruddannelse

Hertil kommer de fællesfaglige indholdselementer, som oftest rummer flere særfaglige, pædagogiske og organisatoriske elementer. Det drejer sig bl.a. om planlægning, gennem­førelse og evaluering af grundforløbet i 1. semester, almen studieforberedelse, almen sprog­forståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, men også de skærpede krav til arbejdet med at sikre en tydelig progression i elevernes kompetenceudvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev til studerende.

Et eksempel på en fællesfaglig aktivitet kan illustrere tankegangen : Det faglige indhold i almen studieforberedelse er kendetegnet ved emneforløb på tværs af fag og/eller gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Lærernes arbejde med et sådant fællesfagligt emne i almen studieforberedelse – fx USA’s rum­industri i 1950’erne, dens forudsætninger og dens økonomiske, politiske og kulturelle konsekvenser – forudsætter viden om både ”sag” (det være sig fysik, astronomi, engelsk, historie, samfundsfag m.m.), pædagogik og en hensigtsmæssig organisation.

3. Pædagogisk efteruddannelse

• projektarbejdsformen og studieretningsprojekter
• elevroller og lærerroller i forskellige læringsrum
• eksamensformer
• evaluering og kvalitetssikring, jf. ministeriets forpligtelse over for folketingets uddannelsesudvalg
• progression i skriftlig fremstilling på tværs af fag
• udvikling af elevernes faglige, almene, sociale og personlige kompetencer
• individuel faglig vejledning af eleverne

4. Organisatorisk efteruddannelse

• professionalisering af teamsamarbejde
• organisering af logbog, portfolio
• mentor-ordninger.
• skoleudvikling
• skemastruktur, flexuger m.v.
• det virtuelle læringsrum
• værkstedundervisning
• uddannelsestid

3. Udvikling af efteruddannelsens indhold og struktur

Efteruddannelsen tænkes opbygget i moduler, der bl.a. er sammensat af de indholdselementer, der er omtalt ovenfor under punkterne 2a – 2d. Efteruddannelsen er også tænkt som en praksis­orienteret og undervisningsorienteret aktivitet, der gennemføres i lærerteam.

Derfor skal de forskellige indholdselementer kombineres på en hensigtsmæssig måde, så man ikke lærer professionalisering af teamsamarbejde igennem foredrag, men igennem en konkret opgaveløsning, der udspringer af en undervisningsopgave, som man skal løse i en bestemt klasse/studieretning sammen med en gruppe af kolleger, det være sig i almen studieforberedelse eller et projekt i biokemi på en studieretning med fagene biologi og kemi.

Til at forestå udviklingen af indholdselementerne i de enkelte moduler og til at overveje en hensigtsmæssig struktur og varighed på efteruddannelsen foreslår vi nedsættelse af en udvik­lings­gruppe, jf. nedenstående ansøgninger til undervisningsministeriet. Disse ansøgninger deler af praktiske grunde efteruddannelsen op i tre hovedspor, selvom de ofte vil være knyttet tæt sammen: det fællesfaglige, det pædagogiske og det organisatoriske.

Under forudsætning af ministeriets støtte til projektet vil arbejdet i udviklingsgruppen blive igangsat ved et seminar med deltagelse af den arbejdsgruppe, der står bag denne projekt­beskrivelse. Denne arbejdsgruppe vil også få ansvaret for at beskrive udviklingsgruppens kommissorium samt koordinere dens arbejde og desuden fungere som sparringspartner.

4. Gennemførelse af den reformrelaterede efteruddannelse

Planlægningen af den enkelte lærers efteruddannelse i uddannelsesreformernes indkørings­periode 2004-2008 vil naturligt tage afsæt i den enkelte skoles overordnede udviklingsplan og i de medarbejdersamtaler, som rektorerne fører med hver enkelt lærer.

Overordnet set har rektor derfor det ledelsesmæssige ansvar for, at skolen råder over alle de kompetencer, der er nødvendige for at realisere reformerne – jf. dog forhåndsaftalens omtale af lærernes ansvar for den løbende opdatering af lærerkompetencer. Det er derfor også rektors ansvar – i samarbejde med de lokale samarbejdsudvalg – at prioritere skolens økonomiske ressourcer på en sådan måde, at lærernes faglige, fællesfaglige, pædagogiske og organisatoriske kompetenceudvikling tilgodeses på den mest hensigtsmæssige måde, jf. punkt 1-3. Dette betyder, at der på den enkelte skole skal tilstræbes økonomisk råderum til alle former for reform­relateret efteruddannelse, at efteruddannelsesaktiviteten skal vurderes i et flerårs­perspektiv på 4-5 år, og at den af mange grunde kan forventes at være forskellig fra skole til skole. Der er med andre ord ikke én bestemt skabelon, som skal påtvinges alle skoler. Dette ville stride klart imod Vejle amts decentraliseringspolitik.

Det er således hensigten, at efteruddannelsen afvikles på en både fleksibel og dynamisk måde; fleksibel i forhold til den enkelte lærers og skoles behov og ønsker; dynamisk i forhold til indholdet og udviklingen af skolens organisation, fordi indholdet løbende skal tilpasses de input, som vil tilflyde sektoren i løbet af reformernes indkøringsperiode. Disse input vil komme fra Amtsrådet, ministeriet, læreplangrupper, de faglige foreninger, universiteter, amtscentre og overenkomstparter.

Det er i konsekvens heraf derfor også rektor, der – efter drøftelse i de lokale samarbejdsfora – inden for de formelt eksisterende rammer fastlægger kriterierne for form og indhold af den enkelte skoles vidensdeling på organisationsniveau, som er det overordnede mål med efter­uddannelsesaktiviteten.

Vejle d. 15. marts 2004

Kirsten Dollerup, Horsens Statsskole

Hans-Erik Duschek-Hansen, Rødkilde Amtsgymnasium

Lars Vejen Jensen, Kolding Amtsgymnasium

Eigil Laursen, Tørring Amtsgymnasium

Jens Letort, Munkensdam Amtsgymnasium

Vagn Olsen, Fredericia Amtsgymnasium

Flemming Schmidt, Horsens Amtsgymnasium

Mads Peter Villadsen, Rosborg Amtsgymnasium

Dorte Ågård, Rødkilde Amtsgymnasium

[Op] [Ret]